Uddannelse

Senest revideret på landsmødet 2025

Uddannelsessystemet er nøglen til at bygge et retfærdigt, solidarisk, bæredygtigt og demokratisk samfund. Det er vores uddannelser, der skaber tømreren og mureren, som skal bygge vores boliger, psykiateren, lægen og sygeplejersken, som skal behandle os, når vi bliver syge, samt juristen og ingeniøren, der skal udvikle vores demokrati og skabe en grøn fremtid. Lige fra grundskole til videregående uddannelse har samfundet derfor et enormt ansvar for, at den udvikling kan finde sted under trygge rammer. Generationer før os har vundet retten til at tage en uddannelse uanset størrelsen på vores pengepung. Nu er det op til os at skabe et uddannelsessystem, der for alvor gør op med uligheden i vores medfødte udgangspunkter. For efter utallige ture med sparekniven er vores forudsætninger for at blive klogere, dygtigere og modigere gennem uddannelse blevet forringet. Vi vil skabe et uddannelsessystem uden barrierer, som skaber trivsel og plads til læring.

Grundskolen er første stop på en lang rejse i uddannelsessystemet. Selve visionen for den danske folkeskole er, at den skal kunne favne bredt og samle børn på tværs af klasse- og kulturskel - en folkeskole, der kan favne alle børn uanset hvilke fysiske eller psykiske forudsætninger, de møder op med. En vision, der desværre er langt fra den folkeskole, vi ser i dag. En forfejlet folkeskolereform har skabt en ny hverdag med for lange skoledage, for lidt forberedelsestid til lærerne og mindre tid til den enkelte elev. Folkeskolen har ganske enkelt ikke længere de rammer, det kræver at løfte de svageste – men det er netop folkeskolens vigtigste opgave. Derudover er mange af de små folkeskoler i provinsen de seneste år blevet lukket og samlet i de større byer. Det skader lokalsamfundene og betyder, at eleverne får en hverdag med overfyldte klasseværelser og lang transporttid. 

En alt for stor andel af unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Det vidner om et uddannelsessystem, der ikke formår at favne bredt nok. Når man mødes med regler og krav, hver gang man skal videre i systemet, bliver mange tabt undervejs. Et eksempel på, hvor uddannelsessystemet svigter, er manglen på lærepladser. Mange erhvervsskoleelever mangler en læreplads. Det gør det langt sværere for dem at færdiggøre deres uddannelse. Det er særligt et problem for kvinder og minoriteter, som har sværest ved at opnå en uddannelsesaftale. Det burde være en selvskreven ret at kunne færdiggøre den uddannelse, man begynder på. Det er en skandale, når vi ved, at vi vil mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Samtidig er det de selv samme unge, som oplever, at det er deres uddannelser, der bliver ramt hårdest af besparelser.

Også professionsuddannelserne har alt for ofte været udsat for skiftende regeringers spareknive. Alt for mange lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker flygter fra fagene på grund af de vilkår, der venter dem, og for mange falder fra, fordi uddannelserne er blevet så udhulede. Vi har brug for dygtige folk til at tage sig af vores børn og unge, ældre og syge, og det kræver et ordentligt kvalitetsløft af praktikken og inspirerende koblinger mellem teori og praksis.

Tiden til fordybelse, specialisering og faglig stolthed skal genvindes - også på universiteterne. Det intime klasselokale er blevet erstattet af den propfyldte forelæsningssal. Fag, som bidrager til vores viden om kultur og mennesker, er lukningstruede, fordi de ikke er erhvervsrettede” nok, og feedback hører fortiden til. Vi skal sikre de studerendes mulighed for læring og udvikling gennem kvalificeret feedback, og vi skal bevare og styrke de videregående uddannelser, fordi de er med til at dygtiggøre og specialisere os.

Et godt uddannelsessystem er et, der løfter børn og unge, og som hjælper eleverne med at finde ud af, hvad de brænder for. Men med karakterræs, præstationspres, perfekthedskultur, mangelfuld uddannelsesvejledning og en jungle af forskellige adgangskrav er vores uddannelsessystem blevet inficeret med prestigeforskelle, usikkerhed og mistrivsel. Vi unge burde blive tilskyndet til at gå åbent og nysgerrigt på opdagelse i den verden af muligheder, uddannelse er. I stedet bliver vi påvirket til at “bruge vores snit” og “blive til noget”. Vi kræver et opgør med den kultur, der gør nogle uddannelser finere end andre, og som stigmatiserer FGU’en, erhvervsuddannelserne og professionsuddannelserne. Vi vil sikre uddannelsesvejledning i verdensklasse. Vi vil give plads til læring for læringens skyld – for vi ved, at uddannelse aldrig er spildt.

I Rød-Grøn Ungdom vil vi tilbagerulle forringelserne på vores uddannelser og skabe undervisnings- og læringsglæde på ny. Vi vil investere massivt i at uddanne den dygtigste og gladeste generation hidtil. Derfor vil vi bekæmpe markedsstyringen af vores uddannelser og skabe et mangfoldigt uddannelsessystem med tid til fordybelse.

Rød-Grøn Ungdom arbejder for:

Den overordnede ramme

  • At årtiers systematiske besparelser, der har forringet undervisningskvaliteten, samt arbejdsvilkår for lærere, pædagoger og det øvrige personale på skolerne, tilbageføres, og at der geninvesteres i uddannelsessystemet

  • Mere indflydelse til elev- og studenterrepræsentanter i uddannelsesbestyrelser og -råd

  • En forhøjelse af SU’en og elevlønnen og en sikring af, at den følger den generelle lønudvikling

  • At alle uddannelsesinstitutioner forpligtes til at lave en handleplan for bekæmpelse af diskrimination, racisme og mobning og samtidig en handlingsplan for at styrke diversitet og fællesskab

  • At revurdere karaktersystemet, samt anvendelsen af det, med et formål om at gøre langt større brug af både mundtlig og skriftlig feedback

  • En grøn omstilling af uddannelsessektoren, der sikrer 70% CO2-reduktion inden 2030

  • En elevfordeling på grundskoler og ungdomsuddannelser, der styrker diversiteten blandt eleverne

  • Forbud mod gule fagforeninger i skoleudvalg og skolebestyrelser

  • Totalforbud mod skjult brugerbetaling på alle uddannelser

  • Gratis efterskole

  • At alle unge, der er i gang med en uddannelse, får lige adgang til kollegier og studieboliger

Grundskole

  • Langt større fokus på og støtte til ord- og talblinde med en tidligere og mere effektiv screening samt nemmere adgang til vejledning og hjælpemidler

  • Tolærerordninger i alle obligatoriske fag

  • En afskaffelse af de obligatoriske nationale færdighedstests

  • At der udbydes skattefinansieret, sund og grøn skolemad på alle skoler

  • At seksualundervisningen får et fast timetal og har fokus på køn, seksualitet, grænser, normer og samtykke

  • Folkeskolelærere skal have opkvalificering i hvordan man opdager tegn på diagnoser, der kan medføre indlæringsvanskeligheder. Som eksempelvis ADHD eller autisme

  • Folkeskolelærere skal tilbydes opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer med henblik på at styrke inklusionsindsatsen

  • Kortere skoledage, der giver tid til fritid

  • At de kunstneriske og praktiske fag styrkes og prioriteres til og med 9. klasse

  • At faget ”Håndværk og design” igen deles op i to fag: Håndarbejde og sløjd.

  • At lærernes forberedelsestid øges

  • Et klasseloft i folkeskolen på gennemsnitligt 20 elever pr. klasse for hver enkelt skole

  • En nytænkning af uddannelsesvejledningen med mere individuel vejledning, øget brug af brobygning og praktik og fokus på den enkelte elevs behov

  • En økonomisk og politisk prioritering af specialskoletilbuddene samt flere ressourcer til folkeskolernes arbejde med specialelever

  • Massive investeringer i inklusionsindsatsen i folkeskolen med særligt fokus på specialpædagogisk opkvalificering og co-teaching

  • Øget politisk fokus på og økonomiske investeringer i udvikling og udbredelse af undervisningsmidler og fysiske rammer, der tilgodeser inklusionsindsatsen

  • At genindføre forældrenes mulighed for at stoppe grundskolelukninger ved en bindende folkeafstemning i det pågældende skoledistrikt

  • At SFOen bliver gratis i alle kommuner

Ungdomsuddannelser

  • At droppe adgangskrav til alle ungdomsuddannelser

  • At bevare 10 klasse som et selvstændigt privat og kommunalt tilbud

  • Binding på skolernes tilskud, så midler til undervisning ikke bruges på bygninger, administration, markedsføring og ledelse

  • Mere elevdemokrati og en mere gennemsigtig styring og bestyrelsessammensætning

  • At den obligatoriske seksualundervisning får et fast timeantal og har fokus på køn, seksualitet, grænser, normer og samtykke

  • En aktiv indsats mod mental mistrivsel og støtte til elever med særlige behov

  • Et handicaptillæg til unge på gymnasiale uddannelser

  • Et lærepladskrav, som sikrer alle erhvervsskoleelever på ikke-dimensionerede erhvervsuddannelser retten til en læreplads

  • At erhvervsskoleelever får adgang til ungdomskort på lige fod med studerende på gymnasiale- videregående uddannelser

  • At kommunerne og regioner får større beføjelser til at kræve elev- og praktikpladser hos underleverandører

  • At skoleoplæringsydelsen hæves, så den svarer til en almindelig elevløn

  • En massiv investering i erhvervsskolerne, så de har adgang til den nyeste teknologi inden for deres felt samt gode faciliteter til undervisningen

  • At udformningen af erhvervsskoleelevernes uddannelsesaftaler i langt højere grad inddrager dem og tager udgangspunkt i deres behov

  • Mere tid til fordybelse og mindre test- og eksamensrettet undervisning på gymnasieskolerne

  • At mindske adgangskravene for GIF (Gymnasialt Indslusningsforløb for Flygtninge og Indvandrere)

  • At modvirke højere adgangskrav, flere fag, tungere pensum og en øget arbejdsbyrde, der akademiserer og skævvrider gymnasierne yderligere. Desuden risikerer dette at føre til øget mistrivsel og stress samt udelukkelse af flere unge fra gymnasiet

  • At gymnasiernes taxametertilskud hæves, så de tilføres flere penge. Derudover en bevarelse af A-fags taxametret og en overgang fra det nuværende elevtaxameter til et holdtaxameter.

  • At der indføres bedre mulighed for brobygning til videregående uddannelser på alle ungdomsuddannelser

  • At bevare HF

Videregående uddannelser

  • Massive investeringer i professionsuddannelserne, som skal forebygge frafald, skabe et sundere læringsmiljø og give tid til den enkelte studerende

  • Et kvalitetsløft af praktikken, herunder retten til uddannede praktikvejledere, på alle professionsuddannelser

  • At alle ungdomsuddannelser bliver adgangsgivende til videregående uddannelser

  • At der åbnes flere uddannelsespladser uden for de store byer, men uden at lukke de studiepladser i byerne, der er behov for – eksempelvis velfærdsuddannelser – og uden at presse de eksisterende studiemiljøer i byerne

  • At lukningstruede fag bevares

  • En øremærket pulje til at styrke studiemiljøet på uddannelserne

  • Mere fysisk undervisning og et forøget minimumstimetal