Bliv valgkampsleder for Rød-Grøn Ungdom København 💥

Vil du være med til at sikre et rødt og grønt København? Så er det dig, vi leder efter.

Til efterårets kommunal- og regionsrådsvalg skal vi i Rød-Grøn Ungdom København være en synlig, stærk og samlende kraft på venstrefløjen. Vi skal mobilisere unge, skabe rød-grøn forandring – og være med til at sikre et forsat stærkt Enhedslisten i København!

Derfor søger vi en valgkampsleder, som vil stå i spidsen for at planlægge, koordinere og eksekvere vores lokale kampagne. Du kommer til at spille en nøglerolle i at få vores politiske visioner ud over rampen – og skabe en valgkamp, der rykker både politisk og organisatorisk. Du kommer til at arbejde tæt sammen med valgkampsledelsen og de ansvarlige fra afdelingens bestyrelse.

Dine opgaver:

Som valgkampsleder er det dig, der holder overblikket og binder kampagnen sammen – politisk, organisatorisk og praktisk. Du bliver ansvarlig for at:

  • Lægge en samlet plan for kampagnen og sikre, at der er sammenhæng mellem vores aktiviteter, strategi og politiske målsætninger.

  • Have styr på budgettet

  • Være samlende og koordinerende – både internt i RGU København og i samarbejdet med Enhedslistens kampagnegruppe.

  • Nedsætte en valgkampsledelse og sørge for, at der er klare roller og ansvar blandt de frivillige.

  • Være med til at drive og udvikle kampagneaktiviteterne, så vi når bredt ud til unge København – på gaden, på sociale medier og i øjenhøjde.

  • Sikre, at vi samler op og lærer af erfaringerne – både undervejs og efter valget.

Om stillingen:

  • Du ansættes på timebasis til 150 kr./timen.

  • Der afsættes 10 timer om ugen over 8 uger.

  • Stillingen løber officielt fra 1. oktober til 25. november, men der vil være en del forberedende arbejde i september – og opstartssamarbejde allerede fra slutningen af august.

  • Det forventes at arbejdet ligger udover den frivillige indsats man ellers ville ligge i RGU.

  • Stillingen forudsætter medlemskab af Rød-Grøn Ungdom

OBS: Vi arbejder på en lønaftale til den frikøbte. Det kan dog ikke loves endnu. Man må gerne søge betinget at det er lønnet, men gør det gerne tydligt i din ansøgning. Dette vil ikke påvirke om vi vælger dig som kampagneleder.

Ansøgningsfristen er den 15. august. Hvis du har nogle spørgsmål kan du kontakte Ingrid på ingrid.rahbek@gmail.com eller 28302203

Ansøg via formularen