Rød-Grøn Ungdom søger en content creator til folketingsvalget
Som content creator vil du have hovedansvaret for at lave inspirerende politisk indhold til Rød-Grøn Ungdoms sociale medier under folketingsvalgkampen. SoMe-planen vil blive udformet i tæt samarbejde med RGU’s valgkampsledelse. Du vil få mulighed for at teste formater i praksis inden for rammerne af RGU’s visuelle og politiske identitet. Stillingen som content creator er perfekt til dig, der vil skabe forandring gennem kommunikation.
Som content creator vil dine opgaver omfatte:
Udformning af RGU’s SoMe-plan til folketingsvalgkampen i samarbejde med valgkampsledelsen
Produktion og postproduktion af videoer til RGU’s Instagram og TikTok
Løbende understøttelse af RGU’s og Enhedslistens lokalafdelingers SoMe-indsats
I ansættelsen lægger vi vægt på, at du har erfaring med politisk kommunikation, enten gennem fx frivilligt arbejde, tidligere jobs eller igangværende uddannelse.
Stillingen er en projektansættelse på minimum 15 timer om ugen med mulighed for opjustering. Projektansættelsen løber fra den 23. februar 2026 (eller hurtigst muligt) til 1. maj 2026 med mulighed for forlængelse i tilfælde af, at folketingsvalget endnu ikke er udskrevet*.
*Folketingsvalget skal udskrives senest i oktober, men vi forventer, at det er lige om hjørnet. Vi vil tilrettelægge opstarten og afslutningen på din ansættelse sammen med dig, så vi sikrer gode rammer, der fungerer for begge parter.
Løn og vilkår er i henhold til RGU’s overenskomst med HK. Du vil få en kontorplads på RGU’s landskontor på Studiestræde 24, 1455 København K med mulighed for at arbejde hjemmefra i aftalt omfang.
Det er et krav, at du inden eller ved ansættelsen er eller bliver medlem af Rød-Grøn Ungdom eller Enhedslisten.
Frist for indsendelse af ansøgning er d. 13. Februar.
Samtaler finder i udgangspunktet sted i uge 8, men dette fremrykkes, hvis vi finder den rette kandidat tidligere. Så skynd dig at sende din ansøgning af sted! :)
Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte Sarah Abildskov på sarah@rgungdom.dk eller 30 71 01 72.