Rød-Grøn Ungdom søger koordinator til Skolevalget 2026

Snart er der Skolevalg 2026, og vi går efter et rekordvalg til Enhedslisten blandt landets grundskoleelever!

I den forbindelse søger vi en skolevalgskoordinator, der skal understøtte Rød-Grøn Ungdom (RGU) og Enhedslistens arbejde ifm. Skolevalget 2026. 

Stillingen er en projektansættelse på 25 timer med mulighed for opjustering. Projektansættelsen løber fra den 1. december 2025 til 13. februar 2026. 

Løn og vilkår er i henhold til RGU’s overenskomst med HK. Du vil få kontorplads på RGU’s landskontor på Studiestræde 24, 1455 København K med mulighed for at arbejde hjemmefra i aftalt omfang.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Fordeling af skolevalgets ca. 350 debatter mellem RGU’s og Enhedslistens unge debattører 

  • Hjælp til at finde overnatning og transportmuligheder for de unge debattører, herunder løbende arbejde med økonomistyring 

  • Eventplanlægning ifm. skolevalgstræf og valgfest 

  • Afrapportering 

  • Løbende praktiske ad hoc-opgaver 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Gerne vil have meget medlemskontakt 

  • Har erfaring med organisationsarbejde og/eller eventplanlægning 

Det er et krav, at du inden eller ved ansættelsen er eller bliver medlem af Rød-Grøn Ungdom eller Enhedslisten. 

Hvis det lyder som noget for dig, så send os en ansøgning og dit CV via nedenstående formular senest den 12. november. Samtaler vil blive holdt i uge 47 og 48. 

Har du spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at kontakte vores næstforperson, Olivia Koefoed Olesen på telefon 28 78 62 08 eller på mail olivia@rgungdom.dk.