Samværsudvalget
Hvis du har brug for at tale med nogle om dine oplevelser i Rød-Grøn Ungdom, kan du altid henvende dig til os i samværsudvalget. Vi behandler både henvendelser om seksuelle overgreb og krænkelser, men du kan også henvende dig, hvis du oplever konflikt, mobning eller udfordringer i det sociale samvær. Intet er for småt.
Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Du kan kontakte os på os samvaer@rgungdom.dk
Anne Eskelund
Emilie Payami
Lasse Boris Andersen
Samværspolitik
Rød-Grøn Ungdom (RGU) ønsker et samfund bygget på respekt, lighed og med plads til forskellighed. Det skal selvfølgelig også afspejle sig i den måde, vi er sammen på i organisationen. RGU skal være en tryg organisation, både i politiske og sociale sammenhænge. Samværspolitikken skitserer de gældende rammer for samvær i RGU. Vi skal som fællesskab hele tiden arbejde med hvordan vi er overfor hinanden, og hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for et trygt fællesskab.
Retningslinjer for behandling af henvendelser om seksuelle overgreb og krænkelser
I Rød-Grøn Ungdom ønsker vi at vores medlemmer skal være trygge, og at de såfremt de oplever hændelser af krænkende karakter, kan kontakte enten Rød-Grøn Ungdoms forretningsudvalg eller samværsudvalget om sådanne sager.